MENU
 
 
Du er logget ind som
 Min side
 Log ud
MENU
Logo
 

×

Forside

Om Race Marshalls

Kalender

Links

Spørgsmål

Log ind

Historien bag Race Marshalls


Startskuddet til BMW Race Marshalls lød i København i 2006. Den gang hed det dog ikke BMW Race Marshalls, der hed det ... - ingenting!

Copenhagen Triatlon rettede dengang henvendelse til et af BMW MC Klub Danmark's medlemmer, med en anmodning om hjælp til gennemførelsen af deres arrangement. De havde fundet ud af, at det ville være overordentligt praktisk, at have motorcykler med førere til rådighed til bl.a. løbets officials, læger, sygeplejersker og, frem for alt, pressefolk.

Det blev en brugbar og tillige succesfuld løsning. Så succesfuld, at anmodningen blev fremsat igen i 2007. Blot var det denne gang EM i Triatlon.

Samme år begyndte der samtidig at komme anmodninger fra en del andre arrangører af lignende arrangementer. De havde også set ideen med motorcykler til bl.a. at sørge for sikkerheden.

I 2010 gennemførtes de vel nok største udfordringer til dato, i alt fald hvad angår antallet af assisterende motorcykler. Post Danmark Rundt, Motionsafdelingen på Kongeetapen, med omkring 700 deltagende cyklister og mere end 30 motorcyklister samt Copenhagen Challenge, der er et stort opsat internationalt triatlon i København og Nordsjælland, med ligeså mange motorcyklister. Dertil skal lægges et stort antal mindre, men lige så udfordrende arrangementer rundt om i Danmark.

Efterfølgende udtalelser fra blandt andre Dansk Idræt, Dansk Cykel Union og Rigspolitiets Færdselsafdeling har slået fast, at civile motorcykler er kommet for at blive i forbindelse med gennemførslen af sports- og idrætsarrangementer i det offentlige rum.

Kendt er det også, at det til en vis grad letter presset på politiets motorcykelafdeling.

Med disse større og større arrangementer i bagagen, faldt det naturligt at oprette et ”korps” for at imødekomme et stigende behov.

Korpset skal samle de af vores medlemmer, der finder det sjovt, nyttigt og givende at være med til at hæve sikkerheden, når sportsfolk slår sig løs.

Med oprettelsen af korpset blev det også muligt at målrette motorcyklisternes evner ved afholdelse af kurser inden for kørsel såvel som førstehjælp.

2024 © BMW MC Klub Danmark
 

Adgang for medlemmer

 
Glemt adgangskode?
 

Glemt adgangskode

Skriv dit medlemsnummer,
så sender vi din adgangskode.

 
 

Du er ved at logge ud ...

 
Fortsæt Annuller
 

Glemt adgangskode